Dialogisk læsning

En gang om ugen har vi afsat tid til fordybelse i sproglig udvikling. Her vil vi især bruge dialogisk læsning i små grupper. I små grupper får det enkelte barn mere taletid, det stille barn får mulighed for at tage ordet og ”snakke barnet” får øvet at holde sig tilbage.

Dialogisk læsning er en læseform, hvor vi opfordrer børnene til at være deltagende, spørgende, undrende og være meddigtere af historien. Dette skaber en større sproglig opmærksomhed og børnene udvikler flere sproglige kompetencer, end den traditionelle oplæsning, hvor barnet ofte kun er den lyttende.

For at forstå en tekst/handling skal man forstå 95% af det læste. Det er vigtigt for forståelsen at børnene ved, at de skal tænke under læsningen. Dette fremmes af dialogisk læsning. Billeder er med til at understøtter forståelsen og fortæl alt hvad du ved, det gør børn klogere.

Spørgsmål, lege og andre aktiviteter er altid tilpasset bogens handling og børnenes alder, interesser og nærmeste udviklingszone.

Børnenes bidrag til dialogen bliver altid responderet positivt. Fx ”Ja det er en mulighed er der andre?”

 

Sådan gør vi:

Inden læsning

Kigger på bogens forside

-          forestiller os hvad mon bogen handler om

-          og hvem er mon med i bogen

-          snakker om bogens forfatter

-          snak om titlen, længde på ord (det længste, det korteste)

-          kender vi nogle af bogstaverne

-          kender vi nogle bøger som måske handler om det samme

Under læsningen:

 Stiller vi fx spørgsmål

-          til ords betydning, kender vi andre ord som kan betyde  det samme

-          hvad rimer på…

-          Kylle starter med K…., kender du andre ord der starter med K

-          til handlingen

-          hvordan kan det være…

-          hvorfor tror du….

-          til hukommelsen – hvad er der lige sket

-          til forestillingsevnen – hvad kommer der mon til at ske på om lidt

-          hvordan mon hun klarer/løser det….

-          til de forskellige karakterer/dyr/personer

-          hvordan har personen/dyret/figuren i bogen det

-          til de følelser der opstår i handlingen og hvordan børnene selv ville have det i den situation

Leger vi fx:

  •  listige katte der krummer ryg
  • vrede trolde der rynker pande
  • bjørnen der snorker
  • den ensomme Palle der er alene i verden

Efter læsningen:

Snak om fx

  • former
  • underbegreber (ikke kun en fugl, men solsort, gråspurv…)
  • forholdsord
  • dobbeltbetydninger

Tegner vi fx

  • sommerfugle, et skib
  • os selv, vores hus, vores familie
  • hvad vi ville, hvis vi var alene i verden og kunne alt ting
  • en bestemt situation
  • hvordan vil vi selv have det i den situation (Personlige)
  • historie tegning, hvor der fx tegnes 4 tegninger af handlingsforløbet, så barnet selv hjemme kan genfortælle bogen

Leger vi fx:

  • At vi er bier der flyver rundt og suger nektar fra forskellige blomster
  • At vi selv drager ud på de store have i vores sørøverskib
  • Spejlleg – kongens efterfølger (det barn som altid er medløber, skal være den styrende)
  • Vendespil – Kims leg – huskespil med ting som relaterer sig til bogens handling
  • Vi kigger i andre bøger eller på billeder som relaterer sig til bogens indhold om fx Årstider - Vejret - Sommerfugle (pupper, larver, vinger…)

SPROGLIGE

  •  Det receptive sprog  - Ordforråd og sprogforståelse, beskeder,samtaler, temaorienteret snakke, huske handlinger og at kunne genfortælle. 

Der er stor forskel på vores sprogbrug og ord i samtaler og højtlæsning. Børnene lærer meget mere, når vi taler sammen om teksten vi læser.

  • Det kommunikative sprog – hvordan skal vi (sprogligt) opfører os, når vi har samling, kører med bus. Bruger kropssprog og mimik til at gøre sig forståelig.
Hvad kan man gøre, hvis man mangler ord, når der er noget man gerne vil fortælle
Hjælper børnene til at komme ind i en leg. Hvad kan man sige? Hvordan og hvornår er det bedst at spørge?
Hvordan bliver man gode venner igen?
  • Det produktive talesprogbarnets evne til at formulere sig og konstruere sætninger.
  •  De lydige kompetencerRim – Bogstavslyde – Sammensatte ord – Stavelser

PERSONLIGE

  • respondere relevant i forhold til bogens indhold/den snak der er i gang
  • skærpelse af nysgerrighed, vidensbegærlighed
  • styrkelse af selvværdet, når barnet selv er medskaber af bogens historie og at barnets input er relevant
  • hvornår var jeg selv glad, sur, bange, ensom….
  • hvordan vil jeg selv have det i den situation (hvis jeg var alene i verden)
  • hvordan ser jeg ud, når jeg er begejstret, vred, ked af det, når noget er væmmeligt
  • hvordan siger jeg selv stop, når jeg ikke gider lege….

KROPSLIGE

  • Når vi bruger vores kroppe til at lege og forestille os situationer og følelser fra bogen
  • Når stemninger, handlinger og følelser skaber genklang i vores sanser

SOCIALE

  • At være en del af en gruppe med hver sine input og roller
  • Skiftes til at spørge og fortælle
  • Lytte når de andre fortæller
  • Holde sig tilbage og acceptere at man ikke selv får taletid hver gang
  • Empati – at kunne sætte sig i andres sted. Hvordan har figurerne det i bogen, hvordan bliver de fx glade igen…
  • Kunne aflæse hinanden

KULTUR OG KULTURELLE UDTRYKSFORMER

  • Hvordan er der i miljøet i bogen
  • Når vi selv danner historier ud fra billeder
  • Når vi selv digter historiens slutning (måske spiser ræven selv alle hønsene, måske fordrer den sine unger med dem, måske lever de lykkeligt sammen i samme hule…)

NATUR OG  NATURFÆNOMENER

  • gennem bogens indhold og snakke bliver viden formidlet til børnene
  • gennem lege og spil bagefter
  • når vi inddrager ting fra naturen

Dialogisk læsning som særlig fordybelse

Sociale kompetence

For at opbygge og deltage i en leg, kræver det et fælles sprog og en fælles erfaringsramme.

Her kan dialogisk læsning bruges ved at den sproglige referenceramme er fælles. Efter læsning har vi en fælles aktivitet, hvor vi laver det samme og vi hjælper børnene med at bygge en leg ud fra det læste. Dette sker ofte af sig selv, efter noget tid med denne form for erfaring (de lærer at bygge legene op, som vi lige har gjort i den dialogiske læsning) eller hvis læsningen har inspireret børnene.

Kulturelle

Som optakt og stemningsskabende aktivitet inden og under et årstidsemne og en årstidsfest som fx høst, bondegårdstur og høstfesten.  Hvilket samfund kommer vi fra, hvad er vores kulturarv, hvordan er det anderledes i dag. Forståelsen af ”fra jord til bord”.

HØSTTID

  • bøger om kornsorter og afgrøder
  • bøger om nye og gamle høstmetoder
  • bøger om livet på bondegården
  • bøger om bondegårdsdyr

Når vi via dialogisk læsning underbygger vores daglige pædagogik er der større sikkerhed for at børnene bærer deres erfaringer med videre til andre miljøer, heriblandt skolen.

EVALUERINGSPRAKSIS

Vi bruger vores evalueringskemaer løbende og drøfter i plenum, om der skal ændres praksis i forhold til at opnå målene.

FORÆLDRESAMARBEJDE OG HJEMMEOPGAVER

Vi håber at I forældre vil lade jer inspirere af vores beskrivelse af dialogisk læsning og hjemme veksle mellem denne form og den traditionelle højtlæsning.

Når børnene er med i en fordybelsesgruppe vil de nogle gange få små opgaver med hjem.