Velkommen til vores lille Oase

Halvvejs oppe ad bakken, i ly af vores egen lille skov, dukker det gule hus frem. Det er her vores børnehave bor og det er her Rudolf Steiner pædagogikken folder sig ud, i et stemningsfuldt miljø i børnehøjde.

Vi betragter de voksne som rollemodeller, ud fra princippet om forbillede og efterligning og mener at børnene trives og udvikler sig bedst med engagerede voksne, der er i stand til at se barnets kompetencer og udviklingspotentiale, i en gensidig empatisk interaktion.
Gennem kunstneriske processer, hvor hverdagen er fuld af poesi og kreativitet, stimuleres børnenes sanser. Det er lige fra børnehavens indretning, der er harmonisk og hyggelig, som et hjem og til de ting vi laver med børnene, som er lavet i naturmaterialer og har kvalitet. Vi ønsker at vise børnene, at der findes værdier, som det er værd at værne om, og at de aktiviteter, vi udfører i fællesskab, har en mening. At børnene i deres hverdag er betydningsfulde, i kraft af dem de er og den betydning deres tilstedeværelse har for fællesskabet