En dag i vores børnehave

”Al opdragelse er selvopdragelse. Vi er som forældre og pædagoger, opdragere og lærere, egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe gunstige omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv.”

Rudolf Steiner

Dagen er bygget op omkring vores børnesyn; barnet som det efterlignende væsen. Vi gør tingene sammen med børnene, ud fra forbillede og efterligning. Vi lader barnet være barn, med sin fantasirigdom og sit innovative væsen, hvor hele barnet indkluderes og uden ensidig fokus på intellektet. Vi hjælper med begrebsdannelsen hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne erfaringer og begreber. Nye begreber, erfaringer og oplevelser (fx emnet høst) suppleres af sange, rim, renser, fingerlege og eventyr med samme tema og understøttes af periodens planlagteaktiviteter. Herigennem skabes en erindring, som barnet kan tage med sig og bygge videre på. Når barnet oplever verdens og dens sammenhæng med sig selv i centrum, lærer barnet sig selv at kende og bliver herved et mere helt menneske.

Vi taler til børnenes kompetencer og med et kærligt ”puf” i ryggen bringer vi dem ind i næste udviklingszone, så alle børn udfordres på deres eget niveau.

Virkemidlerne er anerkendelse, sammenhæng og stemning.

DAGSRYTMEN
Morgentegning
Når barnet som det første på sin børnehavedag tegner en tegning, optager det roligt morgenen, dagens stemning og de andre børn. Det er en stillestund mellem familiens morgen og børnehavedagen, en måde at træde ind i dagen på.
Barnets tegning bygger ofte på oplevelser og indeholder tit en historie, som barnet gerne vil fortælle.
Når barnet fortæller, får det mulighed for at:
- sætte ord og begreber på
- beskrive, forklare og svare
- øve sig i at fortælle i en meningsfuld sammenhæng
- føre en sammenhængende dialog
Barnets fantasi, begrebsverden og fortællerevne udvikles og barnets selvværd styrkes af, at vi viser interesse for tegningen og dens indhold. Ofte kan det at fortælle om tegningen, få lysten til at tegne mere spire.

Der stilles ingen krav til tegningen. Nogle dage har barnet lyst til at gribe dagen og legen med det samme og så er to streger også en landing i børnehaven.

Morgensang

Hver dag får barnet som har frugt og boller med en kappe og et stjernebånd på, som passer til årstiden. Vi synger et vers og det er barnets opgave at tælle alle børnene.

Sang og sangleg er et meget levende og livsgivende element i dagen. Sangene er nøje udvalgt, så de passer til årstiden og resten af den planlagte pædagogik. De samme sange synges i 14 dage med små forskelle i vers og overgangen mellem sangene.

Her indgår også rim og remser, fingerlege og bevægelse med kroppen.

I den daglige sangleg indlever barnet sig i sproget gennem sange, bevægelse, stemning og historiefortælling og på den måde bliver hele kroppen både modtager og formidler af sproget.

Sanglege øger barnets kendskab til kroppen og brugen af denne. De forskellige sanser kobles til kropsdelen og bliver på den måde en integreret viden. Barnets oplevelse af verden og det aktuelle emne udvides på en kreativ måde.

I morgensang-stunden får vi alle hilst på hinanden. Vi sender en tanke til dem der ikke er her og det er et godt rum til at se, hvordan alle har det.

Aktiviteter

Efter morgensang spiser vi frugt og dagens aktiviteter og fordybelse går igang.

Se ugerytmen 

Eventyr
Hver dag (minus mandag) fortælles eller spilles eventyr inden mad. Her kommer barnet dagligt i kontakt med et rytmisk, musisk og billedligt sprog. Hvert eventyr fortælles 14 dage i træk og barnet kan tage sproget til sig og skabe sine egne indre billeder.
Gennem dialog og fortælling gøres nye ord og ord fra ”gammel tid” forståelige.
Eventyrfortælling styrker barnets fantasi, fortællerevne og opmærksomhed.
Eventyret fortælles uden brug af bog og er lært udenad, mens det andre gange læses op og andre gange igen bliver en dialogisk fortælling. Alle tre fortælletyper har vær sin kvalitet og beriger barnets liv på forskellig vis.
Den første uge er det den voksne som formidler eventyret og den anden uge er det børnene selv der spiller de forskellige roller eller er dukkefører. Disse roller er forbeholdt de 4-5 årige.

Frokost
3 børn dækker bord, mens resten af gruppen er til eventyr.

Inden vi spiser synges”Jorden har os…”
Vi spiser ved små borde i små grupper, så dialogen med det enkelte barn har bedst mulige
vilkår.
Første mad er stillemad
Anden mad er nydemad
Tredje mad er tyggemad

Fjerde mad er hyggemad

Femte mad er snakkemad

Dialogen kan tage udgangspunkt i:
- Et emne ”hvorfor Pippi bliver så stærk og får så gode øje af at spise grøntsager”, fortælle om en ting og kun en ting fra weekenden, ”gætte-lege", - - Pædagogen gerne vil videregive.
- Et spor som optager børnene
- En forberedende snak om den kommende tids emne
- En evaluerende snak om ”det vi lige har oplevet”
- Hverdagsting og det der rør sig hos den enkelte

Når mange børn er mætte synger vi ”Tak for mad..” for at runde måltidet af i fællesskab.
Børnene rejser sig i takt med at de er færdige med at spise.

Herefter er alle børn ude at lege i have.

Det er i denne stund de børn som har brug for at hvile sig kan det. Enten på sofaen eller på en madras.

Ude i haven er der rum for fri leg og pædagogiske aktiviteter
Her sker en blid vekslen mellem:
- barnet som den bærende kraft; (den voksne er bag barnets initiativ)
- aktiviteter som vi er sammen om (den voksne starter og støtter aktiviteten, her gribes børns spor og børnene har stor indflydelse på processen)
- den voksne går forrest, med en bestemt aktivitet eller et bestemt mål som
dagsorden